På sporet af staten
Dansk statsdannelse mellem middelalder og enevælde

Stater har ikke altid eksisteret, men de blev til gennem komplicerede og uforudsigelige processer, der ligeså vel kunne være faldet anderledes ud.

I dette temanummer af Den jyske historiker præsenteres de mange teorier i den internationale forskning om staters dannelse, som videre inddrages i diskussionen om udviklingen af den danske stat i perioden ca. 1400-1660. I de enkelte artikler behandles en række aspekter, der var afgørende i forløbet, som udviklingen af konglomeratstaten, den statslige administration, det statslige voldsmonopol, Reformationen og bondeoprørerne.

Indhold

Carsten Porskrog Rasmussen:

Delene og helheden: Statsdannelse i det dansk-ledede monarki ca. 1380-1700

Artiklen handler om den dansk ledede konglomeratstat fra 1380 til ca. 1700 med særligt fokus på forholdet mellem dele og helhed. Der argumenteres for, at konglomeratstaten bestod af veldefinerede dele, som var udviklet som politiske rum i forvejen, og havde politisk og begrebsmæssig forrang for de lokale niveauer inden for disse enheder. Fra begyndelsen var det kongerigerne Danmark, Norge og lidt senere Sverige, fra 1460 også hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Dertil kommer nogle ”bilande” som Island, Færøerne, Gotland og lidt senere Øsel, som ikke indgik på helt sammen niveau som de primære enheder, men dog blev anset for noget særligt. Antallet af dele skiftede, idet nogle gled ind eller ud af statsdannelsen, men inden for konglomeratstaten blev man ved med at regne med de samme dele, som også bevarede de samme grænser i forhold til hinanden. Delene var defineret ved eget navn og egen lovgivning. I begyndelsen af perioden var de vigtigste af dem også repræsenteret ved særlige politiske organer og udgjorde væsentlige politiske enheder, og der var aristokratiske bestræbelser på at gøre konglomeratet til en konføderation med en stærk betoning af delene. I århundredernes løb gik tendensen i retning af en styrket kongemagt og dermed en politisk og administrativ centralisering, men delene bevarede visse lovgivningsmæssige og administrative særtræk, og de vedblev at være det niveau, der var den stærkeste begrebsdannelse for.

Mikkel Leth Jespersen:

Administration og statsdannelse i Danmark 1400-1660

Udviklingen i administrative strukturer og teknikker var et centralt aspekt af statsdannelsesprocessen. Artiklen beskriver, hvorledes lensvæsenet og centralforvaltningen i Danmark udviklede sig i tiden fra middelalderen og frem til enevældens indførelse. Lensvæsenet var den grundlæggende administrative struktur igennem hele perioden, men systemet undergik store forandringer. Ved udgangen af senmiddelalderen koncentreredes den politiske proces centralt, hvilket betød at mulighederne for indflydelse blev flyttet fra aristokraternes lokale magtbaser til centraladministrationen og rigsrådet. Senmiddelalderens formentligt vigtigste bidrag til den administrative udvikling var indførelsen af regnskabsføring i lensadministrationen. Dermed påbegyndtes en udvikling, som gav centraladministrationen stadig større muligheder for at kontrollere den lokale forvaltning. Kontrollen med lensvæsenet blev således en dynamisk faktor i udviklingen af centralforvaltningen og dermed statens udvikling. Efter reformationen blev administrationen præget af en stadig større indblanding i samfundslivet fra centralt hold.

Jeppe Büchert Netterstrøm:

Den danske stat og voldsmonopolet 1400-1660

Med udgangspunkt i Webers bestemmelse af staten som en politisk organisation, som indenfor et givet territorium opretholder monopolet på anvendelse af legitim fysisk vold, behandler artiklen etableringen af et sådant statsligt voldsmonopol i Danmark i overgangen fra middelalder til modernitet. I senmiddelalderen havde ingen monopol på at bruge vold, om end kongemagten allerede tidligt forsøgte at begrænse private fejder og vold. Et voldsmonopol blev først skabt i kraft af en stærk og varig alliance mellem kongemagt og aristokrati under den såkaldte ’adelsvælde’ (1536-1660), som på en og samme tid indebar en konsolidering af adelens position og en vældig ekspansion af staten. Årsagerne til voldsmonopoliseringen i 15-1600-tallet beskrives som en kombination af aristokratiske enhedsbestræbelser efter den senmiddelalderlige agrarkrises ophør, en kongelig-adelig reaktion på borgerkrigen 1534-36 samt den forstærkede interstatslige rivalisering, hvorunder navnlig truslen fra Sverige i 1600-tallet nødvendiggjorde en centralisering af militæret.

Lars Bisgaard:

Det religiøse kongefællesskab 1400-1600

I modsætning til traditionen i dansk historieskrivning søger artiklen at se perioden 1400 til 1600 som et samlet forløb. Traditionelt har reformationens begivenheder og kongens politiske kup i 1536 udgjort et skarpt skel. Nogle af artiklens forslag er derfor tentative, da de grundlæggende studier ikke er foretaget endnu, eksempelvis sammenhængen mellem middelalderens messelæsning og de særlige bededages succes efter reformationen. Også derfor udreder artiklen centrale begreber som kirke, statskirke, fyrstekirke og nationalkirke.

Artiklen argumenterer for at anvende datidens eget statsbegreb, når historikeren skal vurdere de ændringer som indtraf i perioden og ikke mindst ved reformationen i 1536. Dette hænger sammen med det forhold, at aktørerne i 1536 ikke kunne overskue konsekvenserne af, at fyrsten blev gjort til menighedens øverste. Ved at indføre begrebet Den lange reformation, kan ændringer under Christian 3. og Frederik 2. ses i sammenhæng. Således tyder meget på, at Frederik 2. må tildeles æren for, at der aldrig kom nogen ”Zweite Reformation” i Danmark.

Magnus Christensen:

Kirke og statsdannelse 1536-1660

Artiklen sætter fokus på hvordan kirken som institution og teologisk arena kunne bidrage til dannelsen af den tidligmoderne stat i Danmark. Kirken som en statsdannende faktor kan især iagttages gennem følgende fire punkter: 1) Gennem formidlingen af den lutherske øvrighedslære kunne kirken levere en slags tidligmoderne magtteori, der som konsekvens resulterede i en øget magtkoncentration omkring den verdslige øvrighed, hvilket i praksis vil sige fyrste- og kongeembederne. 2) Religionsudøvelsen – og herunder konfessionsdannelsen – kunne give staten identitet og anvendes som politisk grænsemarkør for territoriet. 3) Kirkens forankring i lokalsamfundene kunne anvendes i den verdslige administration til kontrol og registrering af menighederne. Og endelig 4) kunne kirketugten domesticeres som en statslig disciplinering og regulering af statens indbyggere.

Bertel Nygaard:

Samling mod almuen. En fortolkning af forholdet mellem bondeoprør og dansk statsdannelse fra det 15. til det 17. århundrede

Bondeoprør eller trusler om bondeoprør var i perioden fra det 15. til det 17. århundrede et væsentlig element i de sociale processer, som formede dansk statsudvikling. Oprørenes primære effekt var at nødvendiggøre en betydelig magtcentralisering i eliten. Denne proces foregik ofte via nye sociale alliancer, der formåede at forskyde magten mellem forskellige fraktioner af magthavere, f.eks. ved at styrke kongemagten over for herremændenes eller det gejstlige aristokratis mest umiddelbare særinteresser. Et centralt kendetegn ved denne proces var de herskendes frygt for, at sådanne oprør skulle føre til en opløsning af den gældende sociale orden.

Søren Rud:

Kolonialisme og moderne statsrationalitet. Foucaults governmentality-begreb og studiet af kolonialisme.

I den senere tid har forskere i sociologi og kultur-studier ladet sig inspirere af Foucault-begrebet governmentality til at genanalysere kulturelle praktikker. Denne artikel præsenterer begrebet gennem den australske professor Nicholas Thomas studie af koloniseringen af Fiji, og påpeger en del paralleller mellem Fiji og Grønland i slutningen af 1800-tallet. Begge steder var den koloniale administration præget af en kulturbevarings-strategi, og begge steder kolliderede denne strategi med den statsrationelle eller ”governmentale” strømning, der fordrede en modernisering af de indfødtes forhold. Artiklen foreslår, at forskellige koloniale projekter genanalyseres med blik for den moderne statsrationelle strømning.