Danske Videnskabelige Ekspeditioner

Pressemeddelelse

Indhold:

Allan Sortkær: Fremkomsten af internationale videnskabelige ekspeditioner i 1700-tallets Danmark

Rent videnskabelige ekspeditioner var et nyt fænomen i 1700-tallet. Dette nybrud kan beskrives som en effekt af institutionelle forandringer, nye videnskabelige spørgsmål og reformuleringen af ældre spørgsmål. Denne artikel argumenterer dog for, at den vigtigste enkeltfaktor i fremkomsten af videnskabelige ekspeditioner var indlemmelsen af ekspeditionerne som en del af den kongelige iscenesættelse. Denne indlemmelse skete som en følge af tilfældigheder og en bearbejdning af Nordens mislykkede handelsrejse i 1737-38, men skabte præcedens for senere videnskabelige ekspeditioner. Ydermere beskrives denne indlemmelse som mærkværdig i forhold til gængs praksis for kongelig iscenesættelse. I det store hele blev fremkomsten af videnskabelige ekspeditioner således en tilfældig, mærkværdig, men dog lykkelig anomali. Sidst argumenterer artiklen for, at de internationale videnskabelige ekspeditioner ikke overlevede de nationale spændinger i 1700-tallets slutning.

Mille Gabriel: Indsamling/Udlevering – Danske ekspeditionssamlinger t/r

Danske ekspeditioner til Arktis i 1800- og første del af 1900-tallet har resulteret i hjembringelsen af omfattende samlinger af inuit kulturarv og humant materiale. Videnskabelige ekspeditioner var ofte rodfæstet i en overordnet koloniseringsstrategi, som, udover økonomisk udbytning og politisk overherredømme, til tider baserede sig på nu forældede forestillinger om de koloniserede folkeslag som laverestående og prædestinerede til at uddø. De seneste årtier har sådanne koloniale samlingers ejerforhold været genstand for debat, og verden over konfronteres museer med krav om repatriering. Oprindelige folk og afkoloniserede stater anvender i stigende grad kulturarven som aktionsmiddel i processer relateret til identitetsdannelse, selvbestemmelse og kulturel revitalisering. Hvor erhvervelsen af andre folkeslags kulturarv var indlejret i koloniale praksisser, kan repatriering betragtes som ekspeditionernes post-koloniale efterspil.

Mette Søltoft: En påvirkelig orientalist: Arthur Christensen rejser til Iran i begyndelsen af 1900-tallet

Debatten om orientalismen har ofte taget udgangspunkt i de arabiske studier, der er blevet kritiseret for at være præget af eurocentrisme og arrogance. Et andet orientalsk fag, iransk filologi, har haft en hel anden videnskabshistorie, hvilket er emnet for denne artikel, hvor man følger professor i iransk filologi Arthur Christensen på hans rejser til Iran i begyndelsen af det 20. århundrede. Arthur Christensen blev meget påvirket af disse rejser, og han gik fra at være en overlegen orientalist på sin første rejse i 1914 til at blive en tro Reza Shah støtte i 1934. Det var en udvikling, som han ikke var alene om, men som var en generel tendens hos forskere inden for faget i de år.

Thomas Fibiger: Ekspeditioner, mytologier og historiciteter: Perspektiver på de danske ekspeditioner til den Arabiske Golf, 1953 til i dag

Igennem mere end 50 år har Moesgård Museum i Aarhus haft en vigtig forskningsrelation til den Arabiske Golf, grundlagt på videnskabelige ekspeditioner i 1950’erne og 1960’erne. Ekspeditionernes primære fokus har været arkæologiske undersøgelser og hovedsageligt i den lille østat Bahrain. Danske arkæologer var de første til at dokumentere, at det nutidige Bahrain var centrum for oldtidscivilisationen Dilmun. Denne artikel søger imidlertid at sætte ekspeditionerne i sammenhæng med den samtid, de er blevet en del af, i Danmark såvel som på Bahrain. Ved at bruge etnografiske begreber om ’historicitet’ og ’mytologi’ diskuteres, hvordan de danske ekspeditioner har fået betydning for nutidig forståelse af Bahrains historie og samtid. Men på Bahrain i dag konkurrerer mange historiciteter og mytologier om at skabe historisk identitet for en etnisk og sekterisk heterogen befolkning. Udover at diskutere selve ekspeditionerne peger artiklen derfor på vigtigheden af at inkludere forskellige historiers nutidige brug og betydning, og artiklen argumenterer for, at sådanne analyser vil kunne øge forståelsen for såvel fortid og nutid i den globalt-politisk centrale Golf-region.

Kristian Hvidtfelt Nielsen: Forskning, formidling og forestillede fællesskaber: En sammenlignende analyse af ekspeditionerne Galathea 2 (1950-2) og Galathea 3 (2006-7)

Galathea 2- (1950-52) og Galathea 3-ekspeditionen (2006-7) var begge kombinerede forsknings/formidlingsekspeditioner af national betydning. Dybhavsekspeditionen Galathea 2 skulle udover de videnskabelige formål vise flaget med henblik på at forbedre Danmarks internationale image efter anden verdenskrig. Derfor havde den en lille presseafdeling på fem personer med om bord, hvilket var en nyskabelse i ekspeditionssammenhænge. Havforskningsekspeditionen Galathea 3 havde fem mediepartnere, der skulle dække forskningen om bord med det formål at øge forskningens synlighed i danske medier og derigennem skabe forståelse for forskning i den brede befolkning, herunder øget rekruttering til det videregående uddannelsessystem. Med historikeren Benedict Andersons ord udgjorde begge ekspeditioner en del af det forestillede fællesskab, som var dansk nationalitet i den pågældende historiske kontekst.