Historier om dansk udviklingsbistand

Pressemeddelelse

Indhold:

Peter Yding Brunbech, Kristine Midtgaard, Annette Skovsted Hansen: Indledning

Kristine Midtgaard: Menneskerettigheder og dansk udviklingsbistand i 1970erne og 1980erne

Artiklen analyserer den status menneskerettigheder havde i dansk bilateral udviklingsbistand i 1970erne og 1980erne. Internationale menneskerettigheder blev først vedtaget som et centralt princip i udformningen af dansk udviklingsbistand med en folketingsbeslutning i 1987. Det var ganske sent sammenlignet med ikke mindst USA, der siden midten af 1970erne havde inkluderet menneskerettigheder som en målestok for, hvorvidt USA ville yde udviklingsbistand. Danske beslutningstagere vedblev dog selv efter den formelle beslutning om at inkludere menneskerettigheder i dansk udviklingsbistand skeptisk og modholdende. Menneskerettigheder blev for eksempel defineret som ’demokrati’, hvorimod andre aspekter af de internationale menneskerettigheder samt princippet som sådan blev defineret ud af den officielle bistandsdiskurs. Forklaringen skal søges i den kolde krig og menneskerettighedernes kontroversielle karakter samt det forhold, at daske beslutningstagere ikke ville risikere en sådan fundamental debat om udviklingsbistanden, som en kobling af denne med de kontroversielle menneskerettigheder kunne afstedkomme. Grunden til dette skal søges i den betydningsfulde rolle udviklingsbistanden havde i dansk udenrigspolitik som et politikfelt, hvor Danmark kunne pleje sit internationale image. Det skulle kobling af menneskerettigheder og udviklingsbistand ikke lave om på.

Peter Yding Brunbech: Noakhali – drømmen om det store projekt

Det integrerede egnsudviklingsprojekt i den bangladeshiske delstat Noakhali 1977-92 var blandt de største og mest komplekse DANIDA har gennemført. Samtidig var både målgruppen og metode nyskabende i dansk bistandspolitik i anden halvdel af 1970’erne: Projektet skulle rettes mod de allerfattigste dele af befolkningen, herunder særligt kvinderne, vis vilkår skulle forbedres gennem en såkaldt ”integreret” tilgang, der søgte at skabe samtidig udvikling indenfor en række sektorer i et snævert geografisk område. Artikel omhandler ikke selve projektet, men dets rødder i dansk udviklingsbistands tidligere historie og den internationale debat om udvikling af landdistrikter og implementering af De basale behovs strategi. Artiklen beskriver hvorledes projektets mange begyndervanskeligheder kan føres tilbage til en bangladeshisk fokus på en mere produktionsorienteret udviklingsstrategi, et svagt administrationssystem i Bangladesh og en utilstrækkelig dansk planlægning, der tilsammen betød at projektet havde vanskeligt ved at nå sin målgruppe.

Claus Kjersgaard Nielsen: Folkekirkens Nødhjælp - Humanitært rum i politisk ladet konflikt

Denne artikel handler om, hvordan Folkekirkens Nødhjælp håndterede de politiske implikationer af deres humanitære hjælpearbejde i Etiopien under hungersnøden i1980’erne. Etiopien var også ramt af borgerkrig mellem centralregeringen og oprørsbevægelserne i de nordlige provinser Tigray og Eritrea. Folkekirkens Nødhjælp opererede på begge sider, og begge parter anvendte i udpræget grad nødhjælpen til egne politisk formål. Det placerede Folkekirkens Nødhjælp i et dilemma mellem at få hjælpen frem til nødlidende uden samtidig at stimulere konflikten. Folkekirkens Nødhjælp formåede ikke at løse dette dilemma, men søgte i stedet at skabe og udvide det humanitære rum for dets engagement ved at insistere på adskillelsen af hjælpearbejdet fra dets politiske kontekst.

Niels Brimnes: Pragt og Elendighed - Forestillinger om Indien hos skandinaviske læger og sygeplejersker under og efter Den Internationale Tuberkulosekampagne 1948-51

De skandinaviske læger og sygeplejersker, der i perioden 1948-51 drog til Indien for som en del af ’International Tuberculosis Campaign’ (ITC) at introducere BCG-vaccination i Indien, var blandt de første som drog til et ’underudviklet land’ for at assistere i udviklingsprocessen. Artiklen analyserer de forestillinger om Indien, som denne indsats gav anledning til. Et fremtrædende element i ITC-medarbejdernes beskrivelser var skuffede forventninger over, at de ikke mødte et samfund i hastig udvikling, men derimod overvældende elendighed og et lammende bureaukrati. Midt i elendigheden, identificerede de imidlertid også spor af Østen pragt. Hvis disse beskrivelser sammenlignes med diskursen om Indien før Anden Verdenskrig – som domineredes af beskrivelser fra missionærerne – kan der påpeges mange ligheder. Men forventningen om, at Indien skulle være på en mærkbar march mod mere velstand, var ny. ITCs læger og sygeplejersker eksemplificerer den post-koloniale forlegenhed, fanget som de var mellem et kolonial verdensbillede og forventninger om forandringer i en post-kolonial verden.

Jan Pedersen: Danmark og Latinamerika - udviklingsbistand mellem solidaritetsarbejde og international politik

I 1960’erne og -70’erne var den danske bistand til Latinamerika overvejende rettet mod det tekniske uddannelsesystem samt en række forskelligartede kapitalinvesteringer, finansieret via gunstige statslån. Adskillige lande taltes blandt modtagerne, men indsatsen var noget usammenhængende, idet Latinamerika ikke havde høj prioritet som modtagerområde grundet de relativt høje per capita-indkomster. Men i 1980’erne og -90’erne voksede et kraftigt dansk bistandsengagement frem rettet mod Nicaragua og Bolivia. Sandinisternes magtovertagelse i 1979 blev vendepunktet, efter hvilket flere forskellige kræfter, interesser og motiver dannede en fælles strøm: politisk græsrodsaktivisme, ngo’ernes stigende rolle som instrumenter for og producenter af udviklingsbistand, samt de etablerede politiske kræfters interesse i at Danmark på den internationale arena stod som dialogformidler i relationen mellem den vestlige alliance og politisk mere eller mindre yderligtgående og – før 1989 – sovjetvenlige regeringer og bevægelser i Den Tredje Verden. Samspillet mellem den relativt stabile statslige bistandspolitik og impulser fra folkelige og idealistiske kræfter er et af artiklens hovedtemaer.