Tyge Krogh
Henrettelsens fascination. Om selvmordsmord og statsreligiøsitet 1700-tallet

En særlig type mord, de såkaldte selvmordsmord, udfordrede straffesystemet i 1700-tallet. Her myrdede morderen et tilfældigt offer for at opnå henrettelse. Mordene var talrige i 1700-tallets Danmark, Sverige samt i Nordøsttyskland, men stort set fraværende i resten af Europa. Mordene hang sammen med den protestantiske forståelse af dødsstraf for drab som et guddommeligt krav, som myndighederne ikke kunne fravige, og med den evangelisk-lutherske forståelse af synd og frelse. Hermed var morderne sikre på henrettelse og mente samtidig at have de bedste muligheder for at opnå frelsen. Sammenhængen mellem den officielle religion og mordene blev utålelig for myndighederne og tvang dem til at bryde med statens guddommelige forpligtelse til at henrette drabsmænd og dermed revidere hele den religiøse forståelse af strafferetten. Hermed blev mordene katalysator for en begyndende sekularisering af strafferetten.