Bo Poulsen
Sekulariserede Søslanger - Natursyn i 1700-tallets Danmark-Norge

Med udgangspunkt i en række topografiske skildringer af Danmark-Norge analyseres 1700-tallets natursyn, der kan ses som led i en sekulariseringsproces. Hos Ludvig Holberg er Guds rolle tilbagetrukket, fjern deistisk og den store igangsætter af naturlovene. Erik Pontoppidan har derimod et fysiko-teologisk natursyn, hvor Guds fremtræden ses direkte i den skabte naturs indretning og lovmæssigheder, hvor menneskelige fremskridt i forhold til beherskelse af naturen sker som tegn på Guds velvilje. Pontoppidans helhedstolkning af pietistisk kristendom, natur og menneske blev siden hen skudt i stykker af naturvidenskabelige landvindinger, men kunne i sin samtid fint kombineres med både merkantilistiske og fysiokratiske ressourceteorier. I forhold til renæssancens natursyn tillægger både Holberg og Pontoppidan mennesket større frihedsgrader både ved at naturen bruges aktivt som et særligt erkendelsesniveau mellem Gud og menneske. Det afføder en række fundamentale spørgsmål om Guds rolle i naturen, og forestillinger om Verden som skabt, hvilket gør 1700-tallets sekularisering af synet på naturen til en vigtig proces i sig selv, såvel som en del af en større moderniseringsproces.