Annette Skovsted Hansen
1799-1872 - En historisk oversigt  

Oversigten kortlægger centrale elementer i definitionen af en japansk nationalstat. Fra 1600 indtil 1799, havde shogunen overladt Matsumae-klanen kontrollen med den nordlige ø, Ezo, og dens ainubefolkning. Matsumae-klanen handlede med ainuerne og ainuerne udgjorde en stor del af arbejderne i en stadig mere udbygget fiskeindustri langs vestkysten af Ezo. Matsumae-klanen forbød ainuerne at lære japansk således at al kommunikation foregik i gennem japanske tolke, der havde lært sig et ainusprog. I 1799 påbød shogunen alle ainuer på Ezo at lære japansk og følge japansk skik og lov med henblik på at bevise overfor stadigt mere nærgående russiske skibe, at øen var japansk område. Hermed havde shogunen spillet ud med sit første nationalidentitetspolitiske træk i kampen om den japanske nations geopolitiske grænser. I perioden frem til 1872 mistede shogunen langsomt fodfæstet og måtte overlade magten til en ny regering, der vedtog en række reformer såsom almindelig værnepligt og almen undervisningspligt, samt indviede den første jernbanestrækning i den moderne japanske nations navn.