Gunhild Borggreen
Historiemaleri og national identitet  

Artiklen tager udgangspunkt i maleriet Tempyô no omokage (Billede fra Tempyô-perioden) udført af Fujishima Takeji i 1902, som et eksempel på hvorledes en national identitet i den sene Meiji-periode kunne eksponeres gennem kunst. Med inddragelse af Okakura Kakuzo's æstetiske teorier, der baseredes på Hegels idé om tre faser i en kunstnerisk udvikling, diskuteres hvorledes Nara-perioden blev et vigtigt historisk referencepunkt for Meiji-periodens etablering af en moderne nationalstat, bl.a. via Okakura's cementering af det særegne "japanske" i forhold til den asiatiske kulturarv. Nara-perioden blev således en legitimering af lovgivning, historieskrivning, kejsersystem og andre politiske institutioner, som skulle styrke den nationale identitet. Mange af tidens kunstnere forholdte sig aktivt til disse aspekter gennem valg af stil, materiale og ikke mindst motiv, som den persiske harpe gengivet i Tempyô no omokage.