Nana Bønkel Dall
Det smukke og ambivalente Japan

De japanske Nobelprisvindere i litteratur, Kawabata Yasunari (vinder 1968) og Oe Kenzaburo (vinder 1994), udtrykker i deres takketaler vidt forskellige syn på Japan, Vesten og deres egen rolle som japanske forfattere. Kawabata maler i sin tale,"Utsukushii Nihon no watakushi" ("Japan, the Beautiful, and Myself") et skønmaleri af et traditionelt, zen-influeret Japan, mens Oe omvendt i "Aimai na Nihon no watakushi" ("Japan, the Ambiguous and Myself") undskylder det, som han kalder 'den japanske ambivalens'. En af grundene til forfatternes modsatte opfattelser kunne være, at disse afspejler Nobelpriskomitéens skiftende holdning gennem tiden: hvor Kawabata fik den for at være japaner, fik Oe den for at være universel. En anden grund kan være et ændret japansk samtidssyn på forholdet til Vesten. Spørgsmålet er så, i hvor høj grad Kawabata og Oe er samtidsrepræsentative: Her ses Oe klart mere i tråd med tidsånden anno 1994, end Kawabata var det i 1968.