Mathias Otzen Kruse
Bushidoficeringen af det moderne Japan
- Vestens forklaringer af de moderne japanere som samuraier i det 20. århundrede

Denne artikel handler om 'bushidoficering'. Dvs. den essentialiserede opfattelse og forklaring af de moderne japaneres væsen og handlinger med en særlig japansk samurai-folkeånd udsprunget af feudaltidens samuraiers antagede moralkodeks, bushido. Bushidoficering opstod sammen med den moderne 'genopfindelse' af bushido som del af 1890'ernes japanske kulturelle nationalisme, men er i løbet af det 20. årh. tre gange kortvarigt helt kommet til at præge den vestlige opfattelse af det moderne Japan. Første gang var under og lige efter Den russisk-japanske krig i 1904-05, hvor bushidoficering første gang spredte sig til Vesten som forklaring på japanernes overraskende og vidt beundrede militære bedrifter. De næste gange var under Stillehavskrigen 1941-45 og i 1980'erne, hvor det moderne Japan direkte udfordrede Vesten hhv. militært og industrielt-økonomisk. I alle tre tilfælde var der tale om en steretyp overvurdering af de moderne japanere, der stod i stærk kontrast til - og kan ses som reaktion på - en ellers udpræget nedvurderende vestlig opfattelse af og manglende interesse for det moderne Japan fra midten af det 19. årh. til i dag.