Jes Fabricius Møller
Biologismer

Biologisme er en underform af scientismen. Den adskiller sig fra de samtidige –ismer, vitalismen, der ikke mener, at alt liv i virkeligheden er biologi, men derimod at al biologi i virkeligheden er liv, og mekanicismen, en anden underform af scientismen, som mener, at alt liv i virkeligheden er mekanik. Biologismen kan defineres som en overskridelse af de faglige demarkationslinier, som kontamination eller en invasion af områder, der ikke egentlig underligger biologiens jurisdiktion. Biologismen benytter sig af reduktionismen som væsentligste redskab til at retfærdiggøre denne overskridelse. Begrebet biologisme er værdiladet, idet det bygger på den antagelse, at der er en nødvendig adskillelse af natur- og humanvidenskaberne. Wilhelm Dilthey var den mest fremtrædende fortaler for denne adskillelse. Han skabte begrebet Geisteswissenschaft, som han anså som væsensforskellig fra naturwissenschaft. Biologisme (subsidiært biologisering) kendes som ord fra det 20. århundredes første årtier og har været brug som skældsord og kritisk begreb af humanister gennem hele århundredet, især på tre områder: i opgøret med darwinismen, i opgøret med racismen og i feminismens opgør med den biologistiske kønsopfattelse. Nyere forskning viser klart, hvordan den biologistiske tankegang har været – og er – en integreret del af det moderne, vestlige samfunds udvikling, først og fremmest eksemplificeret ved den eugeniske politik.