Mikkel Leth Jespersen
Store huse af sten fra middelalderens Afrika - Tidlige tolkninger af Great Zimbabwe og 1800-tallets europæiske forestillinger om race og historie

Da europæerne opdagede ruinerne af Great Zimbabwe i løbet af de sidste tredive år af det nittende århundrede blev ruinernes oprindelse genstand for ivrige spekulationer: Havde Dronningen af Saba bygget dem og var de en kopi af Kong Salomons tempel? Hvilken rolle spillede fønikerne i opførelsen. Ét var sikkert; Great Zimbabwe kunne hverken have været bygget af den sorte befolkning i Mashonaland eller dens forfædre. “Kafferne” var og havde altid været en flok vilde barbarer, som var ude af stand til at opføre Great Zimbabwes imponerende konstruktioner. I de første år af det tyvende århundrede fremsatte arkæologen David Randall-MacIver endelig en langtidsholdbar tolkninger af ruinerne. Det var forfædrene til den lokale sorte befolkning i Rhodesia, som var Great Zimbabwes bygmestre. Artiklen viser, hvorledes de tidlige fejlfortolkninger af Great Zimbabwe var i overensstemmelse med europæiske ideer i det nittende århundrede. Dels var de influerede af historiefilosofien som formuleret af Hegel – Afrika havde ikke en historie. Dels var de influerede af det victorianske Englands racetænkning – den sorte race var den hvide underlegen.