Artiklen følger udviklingen af biologisk orienterede forklaringer på kriminalitet i det 20. århundrede og deres betydning for dansk kriminalpolitik. Kriminalbiologiens historie er præget af kontinuitet i forskningstraditionen, samtidig med, at tidligere tiders viden også er blevet erstattet af nye indsigter. Anskuelsen af forbrydelse ud fra en biologisk og naturvidenskabelig forklaringsramme er sejlivet, og når gamle positioner forlades, etableres der hurtigt nye. Kriminalbiologien har i det 20. århundrede haft betydning for etablering af retsfølger, herunder kastration af sædelighedsforbrydere og tidsubestemt forvaring af psykopater.