Anne Katrine Gjerløff
Det gode, det onde og det grusomme – menneskelig aggression og evolution

Med udgangspunkt i fundet og tolkningerne af den forhistoriske menneskeslægt Australopithecus redegøres for ændringer i tolkninger af det typisk menneskelige i 1900-tallets palæoantropologi. I begyndelsen af 1900-tallet regnedes intelligensen som menneskets definerende kendetegn, men i 1940-50'erne blev det i stedet adfærd som jagt, savanneliv og aggression. Især i den etologiske og sociobiologiske forskning understregedes menneskets naturlige voldelige adfærd med henvisninger til verdenhistoriens eksempler på vold, krig, kannibalisme og blodtørst. Det konkluderes at denne generelle opfattelse snarere afhang af en dystopisk opfattelse af mennesket i kølvand på verdenskrigene og våbenteknologiens ødelæggende potentiale, end af objektive fortolkninger af palæoantropologiens kilder. En modreaktion i 1970-80'erne understreger både dette og palæoantropologiens kontekstafhængighed.