 |
 |
Forside - Nyeste Numre |
 |
 |
|
|
Nr. 115 Indhold | |
 |
Terror-ismer Indhold Temaartikler: Steven L. B. Jensen og Anne Sørensen Mikkel Thorup Michael Böss Anne Sørensen Lars Erslev Andersen Mats Fridlund Uden for tema:
Lone Liljefalk og Stefan
Pajung
Steven L. B. Jensen og Anne Sørensen Artiklen beskæftiger sig med terrorismehistorie og med terrorisme som forskningsfelt. Den påpeger, at det har været umuligt at opnå konsensus om definitionen af terrorisme, hvilket har konsekvenser for både valg og vinklinger af forskningens temaer, og for de politiske dagsordner knyttet til terrorbekæmpelse. Dette belyses ved en diskussion af begrebet ’den nye terrorisme’. Der er modstridende syn på, hvad der kendetegner dette begreb, og det bliver i stigende grad problematiseret blandt terrorismeforskere. Terrorismens historie opviser nemlig også megen kontinuitet, hvad der især viser sig i forhold til italesættelsen af både terrorisme, terrortrusler og terrorbekæmpelse. På den måde handler terrorismens historie også om forskellige terror-ismer.
Mikkel Thorup Artiklen omhandler anarkisten og partisanen som mulige forløbere for den nutidige islamistiske terrorisme. Den forsøger at afdække deres forskellige forhold til staten. Hvor anarkisten forsøger at erstatte staten med et andet system, forsøger partisanen at overtage statsmagten. Det har væsentlige implikationer for deres syn på modstand, kritik og brugen af vold. Artiklen er både teoretisk og historisk anlagt, idet den forsøger at placere anarkisten og partisanen indenfor deres forskellige tidsepoker og institutionelle sammenhænge, samtidig med at den forsøger at sige noget generelt om væbnet modstand imod statsmagt. Den afsluttes med en diskussion af om og hvordan islamistisk terrorisme kan fortolkes inden for den analytiske ramme om terror/antiterror, legalitet/illegalitet og regularitet/irregularitet, som artiklen har opstillet. Michael Böss Forfatteren demonstrerer, hvorledes den militante republikanisme i Irland har fælles ideologiske rødder med den demokratiske republikanisme, som Eamon de Valera og hans parti, Fianna Fáil, kom til at stå for fra partiets grundlæggelse i 1926. Artiklens tese er, at irske republikaneres historiske tradition for at betragte sig som nationens sande repræsentanter gav den irske republikanisme en udemokratisk dimension, som forklarer, hvorfor det tog så længe for den fuldt demokratiske irske stat at gøre endeligt op med IRA. Artiklen koncentrerer sig om perioden fra IRA’s grundlæggelse i 1918-19 til den irske regerings opgør med organisationen i forbindelse med Anden Verdenskrig. Forfatteren perspektiverer dog både tilbage og fremefter til konflikten i Nordirland, hvor IRA var en hovedaktør og igen anvendte terrorisme til at forfølge deres politiske mål. Han viser således, at den aktuelle politiske situation i Irland kun kan forstås på baggrund af det komplicerede forhold mellem IRA og den irske stat i 1920’erne og 1930’erne. Anne Sørensen Den vesttyske røde terrorisme var fremtrædende i 1970’erne og 1980’erne, men sluttede i 1998, da gruppen Rote Armee Fraktion offentliggjorde en opløsningserklæring. I sin samtid kom terrorismen til at præge det vesttyske samfund gennem terrorbekæmpelse og politiske debatter. Mange af diskussionerne og frontlinjerne er fortsat i forbindelse med historiseringen af terrorismen. Denne artikel analyserer, hvordan den røde terrorisme bliver historiseret i forskellige sammenhænge. I tysk historieforskning drejer debatten sig især om terrorismen og terrorbekæmpelsen set i forhold til nazismen og Det Tredje Rige. I den internationale terrorforskning bliver den røde terrorisme ofte set som en terrorismeform, der er mere fair og forudsigelig end ’den nye terrorisme’. I det vesttyske politiske liv debatteres venstrefløjens og enkeltpolitikeres forhold til terrorismen fortsat. Og endelig er terrorismen blevet genstand for kulturelle tolkninger, der på meget forskellige måder forholder sig til terrorismens hovedpersoner og den tyske stat. Perceptionshistorien opviser mange - ofte konkurrerende og modstridende - måder at forholde sig til denne fortid på.
Lars
Erslev Andersen Artiklen tager udgangspunkt i henrettelsen af Timothy McVeigh i 2001, der stod bag Oklahoma-bomben i 1995. Den beskriver hans baggrund i den amerikanske højreekstremisme, hvis ideologi spores til den britiske israelisme, og den historiske udvikling diskuteres i forhold til den transformation af det amerikanske samfund, der fandt sted under Ronald Reagan og som blev præget af globalisering og landbrugskrise. Afslutningsvis fokuseres på en ny udvikling i USA efter 11. september, hvor der er opstået en mærkelig konvergens mellem højreekstremismen og jihadismen, der udtrykkes gennem begrebet Aryan Jihad. Mats Fridlund Terrorismens moderna historia har varit starkt påverkad av teknologisk förändring men i den sparsamma historiska forskningen har denna roll spelats ned till förmån för doktrinära förändringar. Artikeln utgör en ansats till att skildra terrorismens historia utifrån från dess dominanta teknologier snarare än dess dominanta doktriner. Den moderna terrorismens fyra doktrinära vågor från 1880-talet till idag skildras mot bakgrund av de förändringar i terroristernas verktyg i form av innovationer av nya och appropriationer av existerande vapen- och mediateknologier från dynamitbomben till camcordern. Detta ger till skillnad från den doktrinära historien en historia som mer betonar långvarighet och kontinuitet snarare än skiften och omvälvningar.
Lone Liljefalk og Stefan Pajung Artiklens tema er spændvidden i højmiddelalderens geografiske viden. To forskellige videnshorisonter konstrasteres med Bartolomæus Anglicus’ verdensencyklopedi fra midten af 1200-tallet og det samtidige norske Kongespejl. Det førstnævnte værk bærer tydeligt præg af en central- og sydeuropæisk lærdomskultur, med stor reverens for den antikke lærdomstradition og en svagt udviklet empiri. Dette viser sig tydeligt i det geografiske afsnit, der indeholder meget lidt konkret viden om Norden. Det norske Kongespejl fra samme tid derimod er præget af en gennemgående accept af empirisk viden, nysgerrighed og kritisk sans. I det geografiske afsnit om Nordhavet gengives et samtidsaktuelt erfaringsniveau. I en levende beskrivelse gøres det her klart for læseren, at jorden er rund, og fænomenet nordlys søges videnskabeligt forklaret. Forskellene mellem de to teksters beskrivelser viser med al tydelighed, hvor stor en kontrast der i datiden fandtes mellem en nordisk og en centraleuropæisk lærdomshorisont - en forskel, der primært skyldes forfatternes forskellige sociale og kulturgeografiske baggrund. |
|
|
